Hvad er coaching – og hvordan kan det hjælpe dig?

Vi lever i en tid med konstante forandringer, nye krav og et stigende behov for balance. Coaching giver dig et frirum til at stoppe op, finde klarhed og handle ud fra det, der er vigtigt for dig. I coaching arbejder vi med nutiden og fremtiden – ikke fortiden. Vi stiller spørgsmål, der skaber indsigt, udfordre vaner og åbner for nye perspektiver, så du kan finde dine egne svar og tage de skridt, der bringer dig videre.

Coaching og livets overgange

Vi mennesker forandrer os i takt med livet. Nogle skift er planlagte, andre kommer
pludseligt. Coaching kan hjælpe dig til at navigere i overgange som:

  • Karriereskifte, forfremmelse/afskedigelse eller tilbagevenden efter sygdom,
  • Forældreskab, skilsmisse, tab eller “den tomme rede”,
  • Stress, sygdomsforløb, overgangsalder eller nye livsfaser, hvor du søger retning og balance…

Hvorfor Coaching?

  •  Klarhed og prioritering – få overblik over, hvad der betyder mest, og find første skridt.
  •  Motivation og momentum – omsæt indsigt til handling, skridt for skridt.
  •  Selvindsigt og mod – slip gamle mønstre og handle med større frihed.
  •  Stress og balance – skab en rytme med plads til både præstation og restitution.
  • Relationer & kommunikation – bliv tydeligere i dine behov og styrk dine relationer.
  •  Lederskab & karriere – stå stærkt i forandringer og træf bevidste valg.

Din rolle og vores ansvar

Det er dig som klient, der bestemmer temaerne for vores samtaler. Vi møder dig dér, hvor du er, uden dagsorden eller dom. Vi vil dog anbefale, at du taler om dét, der fylder mest lige nu. Måske mærker du, at noget ikke er, som det skal være, men har svært ved at sætte ord på hvad – og det er helt okay.

Sammen finder vi frem til, hvor du gerne vil hen, og hvad du oplever, der står i vejen. Som coach er det vores rolle at stille spørgsmål, lytte opmærksomt og hjælpe dig med at få øje på nye perspektiver, mønstre og handlemuligheder.

Ofte skal der flere sessioner til, da det er mellem samtalerne, at forandringen modnes og bliver integreret. Det er dig, der bestemmer tempoet, og vi tilpasser forløbet efter dit behov. Vi aftaler sammen, hvornår og hvordan vi mødes igen.

Praktiske rammer og fortrolighed

Alt hvad vi taler om, er fortroligt. Som coach har vi tavshedspligt, med de undtagelser, der følger lovgivningen. Tavshedspligten gælder dine personlige forhold, erfaret under coachingen. Tavshedspligten ophører ikke ved forløbets afslutning.

Som certificeret coaches fra Sofia Manning, ICF Level 2-akkrediteret, har vi tavshedspligt og arbejder ud fra ICF’s etiske retningslinjer.

Sessionerne varer 60 minutter, og det er vores ansvar at holde øje med tiden, så du kan fokusere på det, der er vigtigt for dig.

Vi mødes online eller i vores lokaler i Roskilde eller København.

.